Få bedst mulig beskyttelse mod snit

Ansells marketingdirektør Paul Tierney om valg af de rigtige handsker

År efter år er håndskader blandt de hyppigste årsager til besøg på skadestuen og mistede arbejdsdage. De to mest almindelige former for håndskader er snit og skær, og det gør snitbeskyttelse til et vigtigt emne inden for styring af sikkerhed i dag.

Gloves in action

Hver arbejdsplads udgør et unikt sæt farer og miljøer, og det kan derfor være vanskeligt at bestemme det mest relevante valg for den enkelte medarbejder. Vi har sat os ned sammen med Paul Tierney, vores marketingdirektør for snitbeskyttelse, for at tale om, hvor svært det er at vælge de rigtige handsker, der giver brugeren mulighed for at udføre det nødvendige arbejde.

S1: Hvad omfatter processen med at beskytte medarbejdere mod snitskader?

Beskyttelseshandsker, specielt dem, der er designet til at modstå snit, er en almindelig tilgang. Som designer og producent af snitbestandige handsker tager vi højde for faktorer som snitbestandige garner, rivstyrken af strikkede materialer og slidbestandigheden. Vi ser også på andre egenskaber som greb og smidighed som vigtige aspekter af snitbeskyttelse.

Ud over handsker så omfatter snitbeskyttelse også andre faktorer, der ikke vedrører beskyttelsesudstyr, f.eks. afskærmning af maskiner, den måde, arbejdspladsen er sat op på, arbejdsbetingelser og uddannelse af medarbejderne. Handsker er selvfølgelig vigtige for os, men reelt betragtes de ofte som den sidste forsvarslinje. Ledere inden for sikkerhed bør gøre alt, hvad de overhovedet kan for at sikre, at medarbejderne hænder slet ikke udsættes for farer.

S2: Når der vælges den nødvendige grad af snitbeskyttelse, hvilke overvejelser skal man så gøre sig? Drejer det sig simpelthen ikke om at vælge det højst mulige niveau?

Det er ikke tilstrækkeligt at håndtere et symptom. Tager vi f.eks. udgangspunkt i en snitskade, så handler det ikke bare om at øge niveauet af handskens snitbestandighed – den bagvedliggende årsag skal identificeres.

...drejer det sig simpelthen ikke bare om at øge handskens snitbestandighed...

Skyldtes snitskaden en skarp genstand, mistet greb eller en dårligt siddende handske, eller var det fordi, medarbejderen var træt? Der er mange andre ting, der kan have været årsag til snittet. Det er vigtigt, at farer evalueres grundigt, og at der vælges den rette handske. Skader sker ofte på grund af dårlige valg eller en manglende forståelse af behovene hos den bruger, der skal have handsken på.

S3: I 2016 kom der en større opdatering af EN 388-sikkerhedsstandarden. Kan du forklare, hvad der er nyt i den, og hvad det betyder for dem, der skal bruge beskyttelseshandsker?

Teknologier har udviklet sig siden den første standard i 1994 og den forrige standard fra 2003. Nye tekniske garner (glasfibre, rustfrit stål osv.). har gjort standardmetoden til skærehæmmende test inkonsistent og upålidelig, fordi den udviser stor variation fra ét laboratorie til et andet og endda fra inden for samme laboratorie. Behovet for nye testmetoder var derfor ret presserende.

Ved test af slidbestandighed ophørte brugen af det slibepapir, der var specificeret i den gamle standard, hvilket betød, at der blev brugt mange forskellige papirer, som gav inkonsistente resultater. I den seneste revision af standarden er der defineret et nyt slibepapir, så laboratorierne kan foretage test på en pålidelig og konsistent måde.

Det er for nylig fremkommet en trend med handsker, der fremstilles med dæmpning mod stød og slag som en beskyttelsesfunktion. Eftersom der ikke var nogen måde at udføre ensartet test af effektiviteten af disse støddæmpere på, begyndte producenter af handsker at fremsætte påstande uden nogen kontrollerbar test. For at skabe mere klarhed omkring dette er der udviklet en test af stødbeskyttelse. Handsker skal opfylde dette trin eller dumpe testen, før denne påstand kan fremsættes.

Endelig, og måske det, der har den største indvirkning på branchen, er der introduceret en ny EN ISO-skærehæmmende test. Den er specifikt rettet mod snitbestandige materialer, som har vist sig at have en sløvende virkning på blade, der er anvendt i Coupe-testen. Producenter af handsker har nu to test til snitbestandighed. Sikkerhedsledere skal have en forståelse af, hvordan disse test fungerer, og hvad de betyder for de personer, som har handskerne på.

S4: Det siges nogle gange, at læder er det bedste materiale til beskyttelsesbeklædning. Hvilke materialer på markedet står efter din mening over for store udfordringer med hensyn til snitbestandighed?

leather glove

Læder er langt fra ideelt som snitbestandigt materiale.

Læder er langt fra ideelt som snitbestandigt materiale. Da det er et naturprodukt, er der inkonsistens i materialet. Det er en udfordring for producenter trygt at kunne bruge læder til snitbeskyttelse. Når alt kommer til alt, er læder blot hud – og der giver ikke længere mening at bruge hud fra dyr til at beskytte huden på mennesker.

Der findes i dag mange former for garn, der kan levere en høj grad af beskyttelse. Nogle af de mest effektive er blandingsgarner eller tekniske garner. Para-aramider er f.eks. 5 gange stærkere end stål, og der findes desuden polyethylen, som har høj ydeevne og er 3 gange stærkere end para-aramider. Det er desuden meget komfortabelt og har fremragende smidighed. Vi har langt større muligheder for at designe, teste og fremstille handsker med brug af disse garner og levere et højt niveau af snitbeskyttelse, som desuden er pålideligt hen over tid.

S5: Hvad er ellers vigtigt, når man skal vurdere snitbeskyttelse og vælge handsker?

Greb – vigtigheden af det er indlysende, når der skal tages højde for, at genstande med skarpe kanter udgør en meget større trussel, når de er i bevægelse. Et sikkert greb, kombineret med det rigtige niveau af snitbestandighed, kan reducere risikoen for snitskader markant. Forebyggelse af fejlgreb og behov for mindre gribekraft under udførelse af en opgave giver brugeren bedre styring.

S6: Medarbejdere siger ofte, at de foretrækker handsker, som giver beskyttelse, smidighed og komfort – findes der sådanne produkter, eller designes handsker med kun en eller to af disse egenskaber?

Det har tidligere været vanskeligt – det var ofte nødvendigt at ofre smidighed for at få maksimal beskyttelse. Med de avancerede garner, vi har i dag, og de nye måder at teste sikkerhedsevnen på, er vi imidlertid i stand til at komme tættere på målet med at designe handsker, som medarbejdere kan lide at bruge.

HyFlex® -produkter med INTERCEPT™ Technology er et godt eksempel. INTERCEPT™ blander tekniske, syntetiske og naturlige fibre for at opnå en højere grad af snitbestandighed. Fibrene er en blanding af tekniske garner som f.eks. para-aramid og polyethylen med høj ydeevne. Når vi blander disse garner med komfortable garner som lycra og bomuld, kan vi lave nogle virkeligt gode produkter.

S7: Hvordan fungerer INTERCEPT Technology-platformen helt præcist, og hvad er de vigtigste fordele – for virksomheder, sikkerhedsledere og i sidste ende medarbejdernes sikkerhed?

Sv: INTERCEPT™ Technology stammer fra en global efterspørgsel i industrien efter mere omfattende løsninger til snitbeskyttelse, specielt til almindelige anvendelser, hvor risikoen for snit kendes. Ved at gøre brug af sit indgående kendskab til disse brancher har Ansell sørget for at have kontrol med hele processen til fremstilling af sortimentet - lige fra forsyning af råmaterialer til strikkemønstre og hele vejen frem til dyppebelægning af handskerne på vores egne produktionsanlæg.

Denne proces har gjort det muligt for os at opnå konsistent snitbestandighed, en fordel ved INTERCEPT™ Technology. Det giver sikkerhedsledere ro i sindet at vide, at deres medarbejdere hele tiden er beskyttet.

S8: Fleksibelt greb er en af de vigtigste fordele ved den nyeste HyFlex® serie. Kan du forklare, hvorfor medarbejdere ellers bør vælge disse handsker?

Sv: Vores nyeste HyFlex® serie tager hånd om mange af de problemstillinger, vi har diskuteret. De har forstærket tommelfingerområde for at give ekstra holdbarhed og komfort med forlænget brugstid, er olieafvisende og er desuden en af de letteste snitbestandige handsker.

S9: Er der noget, du gerne vil tilføje?

Sv: Produkter, der giver "snitbestandighed" og "snitbeskyttelse", forebygger eller fjerner ikke fuldstændigt muligheden for snit eller punkturer og er ikke beregnet eller testet til at yde beskyttelse mod el-klinger eller andet skarpt eller roterende udstyr. Brugere opfordres til altid at udvise forsigtighed og omhu ved håndtering af skarpe materialer.

En stor tak til Paul, fordi han tog sig tid til at dele sin viden og erfaringer med os andre!